|
Parykken
Da jeg fik den første kemo havde jeg fået at vide, at mit hår ville falde af i løbet af et par uger, derfor havde jeg lidt travlt med at finde en løsning på mit kommende hårproblem.
Jeg havde lavet en aftale med en parykmager, der lå inde ved søerne i København, og skulle derind et par dage efter.
Nu er det sådan at min stedsans kan ligge på et meget lille sted. Jeg har engang præsteret at skulle til jobsamtale i Ballerup, og minsanten om jeg ikke havnede i Helsingør :-).
Nå men jeg endte selvfølgelig på den forkerte side af søerne, og måtte ud og trave.
Normalt havde jeg let ved at gå og løbe, især efter min træning hos Post Danmark, hvor jeg kunne klare en opgang på 3 minutter. Men det skulle vise sig at blive noget nær umuligt at løbe det sidste stykke vej hen til parykmageren. Jeg kunne simpelthen ikke !.
Da jeg begyndte at løbe, bragede mit hjerte derudaf, og jeg mistede pusten efter ca. 1 minut. På dette tidspunkt indså jeg hvor meget skade man tager, af en enkelt omgang kemo....
Da jeg kom ind, blev jeg vist hen på en plads ved en masse store spejle, og fik fremvist nogle forskellige parykker. Der var alt, lige fra de lange forførende lokker til de mere korte modeller. Da de prøvede at efterligne min egen frisure, fik jeg en halvlang paryk. Jeg prøvede den på og ja, hmmm, det var ikke lige sagen... Den så da flot ud, men fornemmelsen af det kunstige hår mod min kind, den var svær at vænne sig til. Nu skal jeg så også lige nævne, at jeg tidligere havde spurgt enkelte personer om de havde det godt med deres paryk, og de fleste svar gik på at den var varm og ubehagelig at gå med.
Jeg prøvede et par stykker, men ingen af dem var rare at have på, så jeg rettede min opmærksomhed på nogle tørklæder, som de havde liggende ved siden af.
Tørklæderne var dejlige at have på og de så faktisk ikke så dumme ud, så jeg besluttede mig for at gå den vej istedetfor.
Tørklæderne i butikken var temmelig dyre og, efter min personlige mening, ikke særlig pæne, så jeg tjekkede nettet da jeg kom hjem.
Det viste sig, at der var en hjemmeside der hed lunahvid.dk, hvor man kunne få kasketter, tørklæder, hatte og ikke mindst underhuer der kunne bruges under tørklædet, så det så mere normalt ud.
Det er ikke højeste kvalitet, men det er behageligt at gå med, og der er noget for enhver smag. Nå ja, og så er det dejlig billigt.
Normalt får man tilskud til en paryk, men hvis man ikke er interesseret i parykken, kan man få tildelt 1500 kr. til køb af tørklæder eller hatte.
Jeg købte to underhuer, (som er dejlige at bruge om natten og på hospitalet), en kasket (fløjl med palietter), et flot sort og hvidt tørklæde, en fræk gangsterhat og to almindelige tørklæder med bindebånd. Herligt ikke ?.
Jeg fik god glæde af stort set alle hatte og tørklæder og har efter min sygdom fået en ny passion for at gå med hat, en stil som vi fuldstændig har glemt i Danmark.
Hvis det ikke var for min sygdom, så havde jeg såmænd slet ikke genopdaget denne herlige mode, så her er endnu en god ting ved kemo :-))).......
|
